Tobias Weblog

Skrevet af: Min mor 

Jeg er gravid!
Det hele startede d. 26. maj da jeg tog en graviditetstest - og den var POSITIV. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde - det var virkelig surrealistisk. Thomas var simpelthen verden dejligste mand i den situation - selvom han også var overrasket, var han bare så positiv og glad.

Vi valgte, at fortælle familien den dejlige nyhed da alle var samlet til Thomas fødselsdag d. 17 juni i sommerhuset. Alle blev bare rigtig rigtig glade.
I starten havde jeg meget kvalme og mine bryster gjorde rigtig ondt. Men efter omkring 3 mdr. forsvandt kvalmen og derefter var der overhovedet ingen problemer.

Vigtige datoer
Herunder er nogle af de vigtigste datoer i graviditeten (udregnet på internettet):
 

1. Lægebesøg - uge 10 (26. juni)
Vi fik oprettet en vandrejournal, og jeg blev gennemtjekket. Jeg var sund og rask - jubii. Benny (vores læge) sluttede med at sige at vi var forældre med gode ressourcer Terminen blev udfra sidste menstruationsdag bestemt til at være d. 17/1 2007. Vi besluttede at fødslen skulle foregå på Frederiksberg Hospital - da det umiddelbart virkede mest hyggeligt.

1. Scanning - uge 13 (17. juli)
Den første scanning foregik på Rigshospitalet. Selvom den egentlige årsag til første scanning var at bestemme risikoen for Downs syndrom, så var det nok mest fordi vi gerne ville se hvad der gemte sig inde bag maven. Det var den vildeste oplevelse at se det lille væsen dukke frem på skærmen. Man kunne se det lille hjerte slå og der var livlig bevægelse. Terminen blev ændret til d. 24/1 2007

Det første scanningsbillede

1. Jordemoderbesøg - uge 18 (21. august)
Vores journal var ikke blevet sendt afsted fra lægen, derfor lå det første jordemoderbesøg noget senere end hvad det normalt skal gøre. Men efter at Thomas havde ringet og fundet frem til hvorfor vi ikke var blevet indkaldt fik vi hurtigt en tid. Det var et meget hurtigt besøg - men det vildeste var næsten at vi igen fik lov til at høre hjertelyden. Det var utroligt så hurtigt det lille hjerte slog.

2. Scanning - uge 19 (30. august)
Den anden scanning foregik på Frederiksberg Hospital. Scanning skulle vise om der var tegn på misdannelser - og det var der heldigvis ikke. Det var ret fantastisk at opleve den måde hvorpå man kan scanne - alt blev gennemgået, hjernen, hjertet, nyrer osv. og til sidst vi vi den dejlige nyhed at vi med stor sandsynlighed ventede os en lille dreng.

Det andet scanningsbillede

Der er liv!
Jeg mærkede liv for første gang lige omkring min fødselsdag, i starten var det kun nogle små bobler, men jo længere jeg kom hen jo større og hyppigere blev puffene.
I august startede jeg til yoga for gravide. I starten kunne man slet ikke se at jeg var gravid, så jeg følte mig lidt som en der havde sneget mig ind på det forkerte hold Selve yogaen var ikke så hård som jeg før har oplevet det - men til gengæld lærte vi rigtig meget omkring de forskellige måder at trække vejret på til fødslen. Derudover blev hele kroppen strukket igennem, og vi trænede både venepumpe- og bækkenbundsøvelser. Det var helt fantastisk at gå til yoga undervejs, selvom jeg blev mere og mere besværet jo længere jeg kom hen.

2. Lægebesøg - uge 24 (29. september)
Jeg tog alene op til det andet lægebesøg - hvilket nok var meget godt, for jeg var inde og ude igen på under 5 minutter. Jeg fik tjekket min vægt og blodtryk, og så blev der mærket hvor stort barnet var og jeg fik lov til at høre hjertelyd. Moren var stadig fit-for-fight.

2. Jordemoderbesøg - uge 29 (6. november)
Til det andet jordemoderbesøg var det den anden af vores to jordemødre der tog sig af undersøgelsen. Hun var super sød, og lod Thomas høre hjertelyd (øv det viile jeg også) samt mærke hvordan barnet lå. Igen var alt som det skulle være. Hun sagde at det var en ordentlig krabat med dejlig store kinder vi ventede os - men hun mente nok bare at han var lidt større end gennemsnittet.

3. Jordemoderbesøg - uge 34 (11. december)
Det tredje jordemoderbesøg var lidt grundigere end der to andre (nok mest fordi der var en studerende tilstede). Alt var som det skulle være og de skønnede at vores lille dreng vejede omkring 2600-2700 gram - hvilket svarer til en fødselsvægt ml. 3800-4000 gram. De sagde at hovedet havde sat sig på plads - altså han kunne åbnebart stadig dreje rundet, men hovedet ville blive nede indtil fødslen.

3. Lægebesøg - uge 35 (18. december)
Det tredje lægebesøg var ligeså hurtige som de andre. Jeg havde stadig ingen problemer med gravditeten, så jeg fik bare undersøgt mit blodtryk og urin, blev tjekket for ødemer og vejet. Til sidst fik jeg lov til at høre hjertelyden igen, hvilket var rigtig dejligt.

4. Jordemoderbesøg - uge 37 (8. januar)
Til det fjerde jordemoderbesøg var jeg efterhånden ved at være en rutineret gravid, så det gik rimelig tjep. Thomas var som alle de andre gange med og vi fik lov til at høre hjertelyden. Jordemoren skød på at vores dreng vejede ca. 3100 gram. Vores barn havde stadig ikke sat sig fast men lå med hovedet ned af. Jordemoren sluttede besøget med at sige, at nu var det spændende om vi så hinanden næste gang, da det jo meget vel kunne være jeg havde født til den tid.

5. Jordemoderbesøg - uge 39+5 (22. januar)
Det femte jordemoderbesøg var to dage før min termin, så maven var kuglerund. Hjertelyden var som sædvanligt rigtig god. Barnet blev skønnet til at veje 35oo gram.

Terminsdatoen - 24. januar
Så kom dagen endelig som vi havde ventet på i ni måneder. Jeg havde overhovedet ikke mærket nogen tegn på at jeg snart skulle føde. Følte mig ikke specielt besværet og var klar til den udfordring jeg vidste jeg snart skulle igennem. De eneste ting jeg mærkede med graviditeten var at jeg kun kunne ligge på siden når jeg sov, jeg skulle op og tisse mange gange hver nat og Thomas måtte binde mine sko da jeg ikke længere kunne nå mine fødder. Jeg kunne ikke passe nogen af mine jakker, så jeg var glad for, at det ikke var en særlig kold vinter, jeg havde kun en fleecetrøje og en regnjakke som kunne nå rundt om maven. Efter terminsdatoen fortsatte vi vores liv som hidtil.

2 dage over termin - 26. januar
Denne dag afleverede Thomas sit speciale – og nu var vi helt parat til at blive forældre. Dagen før havde jeg stået og bagt en kæmpe portion marrengs hvilket godt kunne mærkes i kroppen - for det var efterhånden blevet lidt tungt at stå op længe. Vi skulle hjem til Claus og Charlotte sammen med Simon og Ma og fejre speciale afleveringen.

5 dage over termin: 6. Jordemoderbesøg (29. januar)
Fem dage efter terminen var jeg til jordemor igen, alt var som det skulle være, men der var stadig ingen tegn på en snarlig fødsel. Det var vores anden jordemor der tog sig af konsultationen - hende havde vi kun mødt en gang før, men hun var meget sød. Hun fortalte lidt omkring igangsættelse og hendes holdning var at vi skulle vente i stedet for at blive sat i gang… Som hun sagde så gik de tre uger over tid i Sverige før de blev sat i gang - men så lang tid kunne jeg næsten ikke holde ud at skulle vente. Thomas fik lov til at høre hjertelyd på den gammeldags måde. Hun skønnede at barnet vejede 3650 gram.

7 dage over termin - 31. januar
Jeg fik jeg zoneterapi af Bodil, og jeg håbede virkelig at det ville sætte lidt gang i kroppen, men der skete ingenting. Så vi fik ventetiden til at gå med at se venner og familie – og alle var efterhånden godt utålmodige.. næsten mere en os.

12 dage over termin: 7. Jordemoderbesøg (5. februar)
Endnu engang til jordemor hun regnede med at barnet vejede 3700 gram på nuværende tidspunkt. Vi blev sendt over på fødegangen for at få målt hjertelyden og tjekket om alt var som det skulle være – og det var det. Så vi måtte vente et par dage endnu – vi fik udleveret en folder om hvordan en igangsættelse foregår og fik afvide at det godt kunne være et langstrakt forløb. Så hvis ikke der skete noget inden onsdag d. 7 januar, så skulle vi ringe til fødegangen for at aftale nærmere. Vi spøgte med at vi da bare kunne cykle op på hospitalet når jeg skulle føde.

13 dage over termin - 6. januar
Jeg var igen til zoneterapi og denne gang mente Bodil at der snart ville ske noget – hun sagde at hun ikke troede jeg behøvede at blive igangsat dagen efter for det ville kroppen nok selv klare. Så jeg gik hjem og ventede på veerne, men hvordan føles veer? I de sidste 14 dage havde jeg gået og ventet på en smerte som jeg ikke kendte, så hver gang jeg følte at kroppen var en smule anderledes end normalt, så tænkte jeg straks af det nok var veerne der var på vej – men nej, kroppen var på igen måde parat endnu.

14 dage over termin - 7. februar
Onsdag morgen d. 7. februar, ringede Thomas til fødegangen og fortalte dem at der stadig ingen tegn var på at jeg skulle føde, så de bad mig om at komme ind på fødegangen for at få målt hjertelyden igen og så ville de derefter tage stilling til hvad der skulle ske.
Klik her for at læse fødselsberetningen.

Fødselsforberedelse
Undervejs i graviditeten var vi til fødselsforberedelse tre gange. Den første gang….

Hvad skal barnet hedde…?
Da vi fandt ud af at vi skulle have en dreng begyndt vi at snakke om et navn. Vi snakkede om følgende navne:  Tobias, Sebastian, Jonathan, Magnus og Victor.
Vi endte med at være mest stemt for navnet Tobias - men ville først tage den endelige beslutning når vi så vores lille dreng.

Udstyr
Der skal meget udstyr til når man skal have et barn. Vi ville gerne have at der stod et børneværelse parat inden fødslen, så det krævede også lidt hylder osv. Vi fandt vores gamle kommode frem til børnetøjet, og så tog vi ellers på shopping tur i babysam, ønskebørn, ilva og ikea. Vi købte følgende ting:
Ammepude, puslepude, vaskefad, combipose, dyne og pude, reoler til væggen, søde billeder og så lejede vi en autostol.
Vugge: Min far satte den gamle familie vugge istand; den blev malet hvid og fik en rigtig flot sengerand. Vuggen blev lavet af min far dengang jeg kom til verden og siden har mange af familiens børn ligget i den.
Babyalarm: Preben og Pia købte en babyalarm til os
Barnevogn: Vi fik den flotteste barnevogn af min mor og far.